IDÉ TIL TEMADAG

Temaeftermiddag for praktiserende læger i Skive og omegn
Vi er 5 medafhængige der har holdt foredrag for de praktiserende læger i Skive og omegn over temaet medafhængighed.

Mange gange sender lægerne, i en god mening, deres patienter til psykologer eller psykiater, hvor det måske var bedre, at de kom i forbindelse med Al-anon, som en start.

Så formålet med temaeftermiddagen var, at oplyse de praktiserende læger om, hvad medafhængighed egentlig er for en størrelse, hvad gør det ved os, vores børn, ja -  familien som helhed, samt hvad Al-anon står for og på hvilken måde hjælpen foregår.

Det er vigtigt at de får denne viden, for at kunne henvise til os. Lægerne fik desuden nogle pjecer udleveret, samt et spørgeskema, som de kunne udleverer til den  medafhængige, hvorpå der også er tlf. nr. til landstelefonen.

Hvad der også var vigtigt netop i dette forum var, at vi havde en læge med, der selv er medafhængig, der kunne fortælle om alkoholisme og hvordan det påvirker kemisk, psykisk og socialt, samt minnesotakuren og om familiebehandlingen på et behandlings-center.

Der blev fortalt om Al-anon strukturen og fortalt livshistorier, både hvor der var store og små børn, samt blev der fortalt, hvordan man kommer videre i livet både før og efter et være flyttet fra alkoholikeren.

Reaktionen fra lægerne var meget positiv. De gav udtryk for, at de ikke viste, det påvirkede de nærmeste I den grad, som de hørte her.

Vi er ikke I tvivl om, at der er brug for oplysning om medafhængighed og vi håber der er flere læger her I Viborg Amt, der vil tage imod det tilbud vi har givet dem.

Så dem der har lyst til at prøve og få noget i gang I deres Amt, er velkommen til at kontakte Skive Familiegruppe gennem e-mail til Al-Anon. Opgiv navn, tlf.nr. eller evt. e-mail adr.

Med venlig hilsen,
A. A. (navn beskyttet)


mapShsamS