Hvordan gør vi Al-Anon bedre?


Filosofien bag denne del af Speakers' Corner er, at jo flere Al-Anon-hjerner, som bidrager med ideer og tanker, desto bedre bliver Al-Anon. Forslagene kan komme fra enkeltindivider som fra hele grupper.

Meningen er at gå pragmatisk til værks, så forslag til ændringer af Al-Anon af alle slags er velkomne. Det betyder naturligvis ikke, at forslagene partout bliver gennemført, men ved at have et "officielt", bredt ide-katalog, hvor alle kan melde sig på banen, har de forskellige udvalg mere at plukke fra, når de mødes to gange om året (til Servicekonference og Serviceudvalgsmøde).

Eksempler på forslag kunne være, hvordan man gør Al-Anon mere synlig (nok uden at det koster en bondegård), eller et brændende ønske om en bestemt type oversættelse.

Send Hjemmesideudvalget en mail med gruppenavn og forslag, og så bliver det sat op på tavlen.


Sponsorbank?
09-02-11
Speakerbanken er en super idé. Kunne man overveje at lave en tilsvarende sponsorbank? Altså et sted, hvor de, der har lyst til at få en sponsee kunne skrive sig på? Jeg har f.eks. ledt efter en sponsor i snart ét år og har ikke haft heldet med mig endnu. Der er åbenbart stor mangel - ellers også er det et geografisk problem.